facebook tracking

Teamcoach med forsikringserfaring

Kunne du tænke dig en alsidig rolle, hvor du som forsikringseksperten formidler din viden videre til dine kollegaer samtidig med, at du rådgiver kunderne via telefonen?

Kunne du tænke dig en alsidig rolle, hvor du som forsikringseksperten formidler din viden videre til dine kollegaer samtidig med, at du også rådgiver kunderne via telefonen? Så har vi den perfekte stilling til dig i Sydspanien.

 

Til vores samarbejde med Topdanmark har vi en masse spændende opgaver foran os, og derfor søger vi lige nu en Teamcoach, som varetager den vigtige coaching af kunderådgivere og forbedring af alle de vigtige parametre i driften.

 

Bliv en del af Kundeservice for Topdanmark

Vi bestræber os altid på, at det skal være nemt og enkelt at være kunde i Topdanmark. Det gør vi med højt fokus på kundetilfredshed og ekspertrådgivning til private, hvilket du skal være med til at opnå.

 

Professionel og ambitiøs Teamcoach

Erfaring fra forsikringsbranchen er vigtig, da du vil guide og træne dine kollegaer i forsikringsspecifikke opgaver og systemer. Du skal derfor have en god forståelse for forsikringsprocesser og -indhold. Herudover vil du 25-30% af tiden også rådgive Topdanmarks kunder omkring forsikringer, når de kontakter os via mail, chat eller telefon. Dette inkluderer skadebehandling, kundeservice, mersalg og lettere policearbejde.

Du får en vigtig rolle som Teamcoach, og du vil være afgørende for teamets succes; derfor forventer vi, at du er professionel og ambitiøs, og at du trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du vil få mulighed for at udvikle dine kompetencer løbende.

 

Webhelp Málaga

Du får din hverdag på vores nye kontor i Benalmadena-Málaga med plads til 800 medarbejdere, hvor du bliver del af Webhelp-familien. Vi har kolleger i det meste af verden, flere end 50.000, og vi er ærligt talt eksperter i kundeservice. Derfor varetager vi kundeservice for nogle af verdens største brands, og som vores nye kollega, vil du opleve et professionelt arbejdsmiljø med fokus på sammenhold, udvikling og plads til forskellighed.

Du vil blive en del af et dansk team med danske ledere og kollegaer, og dine kunder vil ligeledes være danske, men vi er en blandet samling af alle typer og forudsætninger, der sammen skaber et tolerant og spændende arbejdsmiljø.

 

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Support på spørgsmål omhandlende forsikringsprocesser, regler og love
  • Coaching af kunderådgivere om kundehåndtering, forsikring og nye tiltag
  • Kvalitetssikring ved lytning og scoring af opkald
  • Improvement plans for kunderådgivere i samarbejde med teamlederne
  • Skadebehandling, så kunderne bliver hjulpet godt videre, når skaden er sket
  • Kundeservice, herunder rådgivning omkring forsikringer
  • Mersalg ved at være nysgerrig på kundens behov

 

Dedikeret og holdorienteret kollega:

  • Du har erfaring med forsikringsprocesser og -systemer, som du måske har opnået gennem en rolle som kunderådgiver eller skadebehandler
  • Du har kendskab til relevante rapporterings- og understøttelsessystemer, både interne og eksterne
  • Du har grundlæggende kendskab til Excel
  • Du motiveres af at arbejde med mennesker i fokus og giver dig tid til at forklare, uddybe og svare på opfølgende spørgsmål
  • Du finder forandringer spændende
  • Du er naturligt interesseret i at holde dig fagligt opdateret
  • Du har bestået en gymnasial uddannelse såsom HHX, STX eller HTX

 

Interesseret?

Søg i dag, og bliv del af en ambitiøs virksomhed, hvor vi løfter i flok. Du får seks ugers grundig træning i Topdanmarks processer på deres hovedkontor i Ballerup, hvorefter du bliver en del af vores team i Spanien. Vi tilbyder yderligere mulighed for videreuddannelse, og du kan se frem til at du bliver del af en virksomhed, hvor vi plejer vores virksomhedskultur og talenter.

For at komme i betragtning til stillingen skal du kunne fremvise din straffeattest. Du er altid velkommen til at ringe til Victor Weyen eller Carl Garellick på henholdsvis +45 27 53 49 72 og +46 70 248 39 28 med spørgsmål om jobbet og os.

 

Startdato: Mandag d. 16. marts 2020.

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Webhelp Malaga

Av. Salvador Vicente, 20
29631 Benalmádena Directions cv.malaga@lv.webhelp.com

Life at Webhelp

We offer the opportunity to build working experience while you are working in Spain. Certified trainers give you the full training needed to succeed. You will meet great people - both customers and colleagues. 

You are always welcome to apply for a job with us!

Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor